Kaere blog
Jeg beklager mit laenge fravaer her paa bloggen. Det er som om jeg aldrig er i en sindstilstand der tillader mig at skrive. Det er den heller ikke lige nu, saa jeg kan ikke love for kvaliteten. For en halv time siden dukkede en mand op der skulle "reparere" vores internet. Jeg har i en uge nu haft glimrende traadloest internet og selvom Aram blev noedt til at vaere forbundet med kabel var det faktisk ret hurtigt - med mindre det var overskyet selvfoelgelig. Denne internetinstallatoer har nu installeret et net som ifoelge Aram fungerer langsommere, han skal stadig vaere forbundet med kabel, og jeg kan ikke faa forbindelse paa nogen maade. Suk. Jeg bruger derfor Arams computer til at skrive paa, og jeg maa undvaere de dejlige danske bogstaver. Suk igen. Suk.
Naa, men jeg vil nu som lovet forsoge at huske lidt af, hvad der skete for et par uger siden. Dette bliver blot en kort opdatering.
Endnu et godt eksempel paa den rumaenske organisering og dens mangler er afgangen til vores "On Arrival Training" i Predeal soendag den 3. okt. Jeg havde slet ikke hoert om denne traening foer Aram sent loerdag eftermiddag fik at vide at vi skulle vaere paa Tirgu Jiu banegaard kl. 5 soendag morgen, og eftersom der ikke liige gaar busser hele tiden i dette land, og da der er en 50-60 km ind til Tirgu Jiu, var det lige pludselig et problem. En ulempe ved Pades er, at MaxiTaxi, som de andre voluntorer betnytter sig af, ikke gaar helt herud. Naa, men loesningen blev at tage med min mentor, Vili, paa club i Pestisani (ufti, ufti) og saa koerte han os til Godinesti, hvor Ibrahim og Rodrigo bor, kl halv 3 om natten. Derfra tog vi en MaxiTaxi til Tirgu Jiu kl 4, og soevn? Naeh da. Jeg forsatte festen alene i Godinesti, hvor jeg nok tror Aram og Rodrigo synes jeg var lidt for glad. Traetheden tog dog sin haevn de folgende dage paa kurset i Predeal, saa overall nok ikke den bedste loesning.
Og Predeal. Det skal siges, at det var On Arrival Training for os alle, ogsa dem der har vaeret her i 3-4 maaneder. Vi skulle rigtig have vaeret afsted med 90 andre voluntorer her i Rumanien, men men, igen rumaensk organisation er - en by i Rusland? Underligt udtryk. Saa vi endte med bare at vaere os fra vores projekt og en enkelt tysker, Fridolin, fra et andet projekt paa kurset. I alt 16. Starten kurset bestod af en masse "laer hinanden at kende"-lege, hvilket alle lod til at synes var ret fedt. Vi nye kendte jo ingen, og selvom de gamle kendte hinanden, er det jo altid rart at lege og fedt at have noget at snakke om, naar man lige skal komme ind paa hinanden. Af events kan der naevnes herlige energizers, en tur i byen med et kamera og 1 leu hver, engelleg (svarer lidt til at vaere nisse for hinanden) og kaninkysning. Hver formiddag var der fri kaffe og te og en servering kage. Mums. Jeg var engel for Ibrahim, og selvom jeg ikke kunne finde tid til at koebe en masse til ham, var han saa taknemmelig, og han kunne selvfoelgelig ikke forestille sig en bedre engel og alt det der. Hans taknemmelige natur goer ham saa rar at vaere sammen med, at det goer helt ondt. Der kan jeg virkelig laere noget.
Efter noget tid gik det over i mere serioes info om AXA-insurance (don't worry, AXA covers!), lidt basic rumaenskundervisning og en diskussion af mentorernes opgaver hernede - noget som det ikke virker til folk tager serioest, for i stedet for at gaa til mentoren, gaar de ofte direkte til Dani (project manager) med deres problemer for ikke at oedelaegge det gode forhold til mentoren. Ret trist, for Dani kan ikke sige nej, og saa faar han for meget at lave. Det betyder, at man ikke kan stole paa ham, naar han siger, at han vil komme en dag eller faa et eller andet fixet for en. Det fik konsekvenser for mig senere hen. Anyways, jeg blev traettere og traettere som ugen skred frem, saa jeg fik ikke saa meget ud af de nodvendige ting, som jeg gerne ville. Men saadan er det vel naar der gaar oel i den, og jeg fortryder det absolut ikke. :)
Det var ret laekkert at gaa fra at have ingen plads og koekken og toilet uden for til at have masser af plads, bo paa vaerelse med Linea og kunne snakke dansk (!), laekkert bad, jacuzzi (aah, Jacuzzi og Fridolin. Vi havde en laekker halv times til tre kvartes jam over tre akkorder og ordet Jacuzzi.), tre retters menu hver frokost og aften og oel hver aften. En aften var der fest med gratis fadoel og tzuika (varm vodka med hele peperkorn og en eller anden frugtsaft i). Der var baal og der var dans. Dans som i kaededans og danse med koreografi til for en gangs skyld god balkanmusik og en hotelmutter der snakkede med alle og fik festen til at toppe. Frido var et hit til den fest. Haha skoere tysker, der troede han kunne drikke om kap med en dansker. Suk, de har ingen virkelighedssans. Et hoejdepunkt var en lang vocal jam over en simpel wamp, hvor diverse boernesange blev baade opfundet og fortolket.
Hvad skal der mere siges om Predeal? Det begyndte pludselig at sne (det ligger lidt oppe i bjergene), hvilket var et stort chok for Giovanna, John, Romeo og Ibrahim der aldrig havde set sne foer. Underligt at taenke paa for mig. De havde dog ikke den voldsomme reaktion. De kunne bare ikke acceptere at det var saa KOLDT. Det kan man maaske godt forstaa, naar organisationen ikke lige havde taenkt paa at informere os om at der nok var lidt koldt i Predeal. Jeg havde en troeje med som det varmeste, saa alt mit toej blev brugt paa turen - naermest paa en gang.
Det skal ogsaa naeves, at der i Predeal foregik et kursus for mentorer lige op ad vores kursus. Heriblandt var der godt nok nogle rare mennesker, isaer et par ungarere, Orszi (?) og poelle, foerstnaevnte som er meget interesseret i trad musik, og hun poenser paa at lave et staevne med dans inkluderet. Jeg vil super gerne formidle en kontakt til DK og Rumaenien, for jeg vil selv med! Dette er ogsa en note til mig selv om at jeg skal foelge op paa det, naar jeg faar tid.
Endelig skal vores kaere kursusleder, Daniel, naevnes. Han formaaede at goere selv de mindst interessante ting vedkommende, og han forstod vores behov for socialising som noget af det vigtigste, naar man ikke rigtig kender menneskene. Rigtig mange spaendende workshops med konflikthaandtering, kulturel opmaerksomhed og roller i gruppearbejde. Enkelte ting kunne dog forbedres. For eksempel var det ikke super smart at haandtere en konflikt paa teoretisk plan som to af pigerne havde meget taet inde paa kroppen. Noget omkring arrangering af en fest og popularitet hos drengene i den forbindelse, konflikt med tre dominerende piger fra en gymnasieklasse.
For at holde os varme paa banegaarden i Predeal mens vi ventede paa toget til Bucuresti klappede goegleren Rodrigo, poelsetyskeren Frido og jeg sammen med whoever en masse klappelege. Haha, det var SAA skoent. Jeg bliver noedt til at uploade nogle videoer, naar jeg faar mit internet tilbage. Hvis altsa det er muligt.
Paa togturen til Bucuresti learte jeg at lave dreadlocks, og jeg er i skrivende stund naesten faerdig med at lave dem paa Linea. Hun bliver saa flot.
Det bliver opdateringen for nu. Jeg glaeder mig til at skrive om nogle spaendende dage med andre voluntorer i Bucuresti, men lige nu har jeg ikke tid. Jeg skal have planlagt en fest her i Pades i morgen med Aram, og ting skal koebes ind. Nogen har jo foedselsdag... Jeg haaber vi kan laane hoejtalere af borgmesteren, og i mit stille sind overvejer jeg at glemme at give dem tilbage. :) Nej selvfoelgelig ikke, men jeg mangler virkelig at kunne hoere musik med god lyd. Computerhoejtalere er en god ide, men kvali? oehh, nej.
PS. Gara de Nord i de foelgende dage. ahem, ahem... Linea ved, hvad jeg taenker paa. Ha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar