Hej søder.
Jeg har nu slæbt min computer med ned på den lokale bar, Chura, for at få internet, der fungerer nogenlunde normalt. Internet på værelset dur, men i meget begrænset omfang, og facebook er en umulighed. Jeg har oprettet ny skype-profil med brugernavnet MathiasKlitS og det kan være, at det virker fra mit lille palæ, men sikkert ikke med billede.
Jeg må hellere begynde fra starten af. Op kl. 06.30 onsdag morgen efter max 3 timers søvn (pakke? Jeg var selvfølgelig i god tid) for at køre til Billund, hvor Lineapigen ventede. Med fly over Frankfurt, hvor det sidste rugbrød blev indtaget (suk!), til Bukarest, eller det vil sige en times bus uden for Bukarest. Et par hjælpsomme rumænere viste os, hvordan vi billeterede (det kan man ikke gøre i bussen). Aram, min nuværende værelseskammerat, har efterfølgende fortalt mig, at han ikke vidste, hvordan man gjorde, og han blev bonget for 50 lei (ca. 100 kr) for det. Så meget desto gladere blev jeg bare for de hjælpesomme rumænere på stationen.
Anyway, vi kom til togstationen Gara de Nord omkring kl 19 lokal tid onsdag aften og måtte vente 5 timer på et tog videre. På banegården kunne man få opbevaret sin bagage hos verdens mindst imødekommende dame. Vi fik opbevaret de fleste store tasker, men der var bøvl med sprog (eller i hvert fald viljen til at forstå), så vi kom til at slæbe på en hel del alligevel. Nå, men eventyrlystne som vi... nej... som vi tvang os til at være efter 12 timers rejse, gik vi ud i Bukarests natteliv med alt hvad det indebar af flugt fra hjemløse hunde, skumle mænd og alkoholiserede børn. Og stanken. Den er en oplevelse i sig selv at gå igennem gaderne og lægge mærke til at lugten skifter hele tiden - her benzin, der urin, der støv, der bræk, der urin, der urin, der urin. (!)
Ikke verdens bedste førstehåndsindtryk, men jeg er sikker på, at byen, ligesom alle andre storbyer, har sine gode og dårlige sider og tider. Vi fandt en hyggelig lille restaurant, og lyttede på ufti mens vi indtog en kæmpe omgang ris med frysegrøntsager. Nå men, med tog omkring midnat fra Gara de Nord til Tirgu Jiu, hvor vi blev hentet og kørt til Musetesti, stedet hvor vi skulle gennemgå to dages intensiv forberedelse. Ankomst omkring kl. 7.00 torsdag morgen. En anelse træt og irritabel over ikke at have kunnet sove i toget lagde jeg mig til at sove.
Torsdag d. 23 (dagen hvor nogen hørte Thomas Dybdahl. Arg!): Op 09.30 og derfra aktiviteter såsom børnelege med de andre 4 voluntører: Linea, Vizma (Letland), Romeo (Cameroun), Ibrahim (konge af en stamme i Cameroun) og mig, information om voluntørarbejde generelt, information og den rumænske natur og kultur og gennemgang af regler og bestemmelser vedr. organisationen. I alt er vi nok 12-15 voluntører, men de andre kom i juni 2010 og skal være her til juni 2011. Vi er så septemberholdet, som skal være her til sep. 2011. Alt for træt til at synes at det hele var fedt, men - jeg ælsker negere! Især Ibrahim. Jeg bliver nødt til at give ham noget Ibrahim Electric en dag.
Fredag: Afrunding på opholdet i Musetesti og videre til Pades, der område jeg bor i. Område, fordi det er ret landligt her. Husene ligger lidt fra hinanden nogle steder. Jeg er ikke sikker på om det er en bydel eller en selvstændig by, men jeg bor i Orzesti i Pades. Vili, som er min mentor her i Rumænien, altså ham jeg kan gå til hvis jeg har brug for hjælp enten personligt eller i arbejdet med diverse aktiviteter hernede, tog mig med på bar og vi fik en øl. Øl, ja øl. Og de er gode hernede. Mira, du vil elske dem. Pilsner-ish, men en smule stærkere, og så er de på en halv liter, så en rumænsk øl er ca lig to danske. De har generelt noget med store øl hernede. Til fester drikker man gerne 2-litersøl med skruelåg. SÅ bliver man glad.
Lørdag: Møde med Aram, som var i Bukarest for at møde nogle venner. Og åh, Aram. Han skal have sin egen introduktion. Armenier med en fortid som model, hvilket han meget gerne vil fortælle om. Han er ikke så god til engelsk, så det er nogle gange lidt hårdt, men han vil det så godt og er meget rar. Han har dog ikke været så god til at vise mig området, så på nuværende tidspunkt har jeg stadig ikke hilst på skolelederen (skolelederne) i byen og jeg ved knapt nok, hvor jeg skal købe ind. Aram har dog indvilget i at leve som vegetar, så jeg kan ikke andet end at holde af ham i disse dage. Han er meget optaget af sprog og har lovet at lære mig russisk - HA Mikkel!
Vi bor i Pades hos byens borgmester, eller i hans kommende hus, men da han ikke selv er flyttet ind er alt lidt asasasa (rumænsk for sådan okay men ikke fantastisk. Middelmådigt men ikke negativt ment). Nå men lørdag var dagen, hvor vi sov. Jeg var træt fra rejsen, og Aram havde heller ikke sovet meget sammen med sine venner.
Søndag: Jeg var meget engageret for endelig at komme i gang. Torsdag havde alligevel virket meget motiverende på mig, og jeg var klar til at møde verden. Men men, Aram var træt, så vi sov til kl. 1-2 stykker, fik lidt mad og satte os eller ned på Chura til en kop kaffe og en øl.
Chura. Ja Chura er en lille bar, som man skal vide er der. Den er opkaldt efter ejeren (Chura - surprise) og her kommer folk fra, som Aram udtrykte det, "vores vennekreds". Det er ret enestående den måde folk tager imod på. Aram er cool for dem, og så er jeg også en del af flokken. Flokken: Vilis bror Christi (eller sådan noget) og en 10-12 andre drenge/mænd i alderen 20-30 år.
Vi troede vi skulle til Musetesti mandag men det blev udskudt til tirsdag, så mandag blev dagen, hvor vi tog til Tirgu Jiu for at købe større ind. Aram ville møde nogle venner og jeg tog ud for at finde bønner, linser og kikærter mm. hvilket Aram har præsteret at kunne klare sig uden i de 3 måneder, han har været her. Han er ikke så, øh, lave-mad-agtig.
Det var SÅ lækkert at møde alle de andre voluntører tirsdag i Tirgu Jiu. Så føler man sig ikke så alene længere. Af dejlige mennesker kan nævnes Rodrigo fra Argentina, der som en gøgler underholder hele selskabet, Lucie fra Frankrig, hvis accent er fantastisk, festaben Guadalupe fra Argentina og selvfølgelig de dejlige Ibrahim og Romeo. Fest med dem onsdag aften var fantastisk. Så fantastisk, at torsdag blev ret stenet, men dertil var Linea og Rodrigo fantastiske.
Jeg slutter her, for jeg skal mødes med Rodrigo og Ibrahim i deres community, Godinesti.
Næste update kommer forhåbentlig ikke om så lang tid, nu jeg har fået net.
La revedere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar