En træt besked

Lige en kort meddelelse før jeg går i seng. I dag har været en fantastisk god dag for mig. Jeg vågnede op i Hubita nær Pestisani, som huser Linea, Lucie, Vizma (den lettiske pige med et meget britisk engelsk og en til tider irriterende bedrevidenhed, men som dog indeholder en vis mængde kærlighed og en passion for det halvabsurde) og Guada, en argentinsk dansetøs, som er fantastisk umiddelbar og kan snakke med alle - virkelig en evne jeg beundrer. Huset var koldt men vennerne varme og vi tomlede ned til lokale bar og fik en croissant og en kop cafea til morgenmad mens vi blev "underholdt" af uftimusik og 12-årige på druk. Hele forhistorien kommer senere, jeg vil bare fortælle at jeg var meget træt og en anelse kvalm uden rigtig mad fra morgenstunden, da jeg blev hentet af Vilis bror Cristi (?), da han kom på vejen fra Targu Jiu.
I Pades blev jeg mødt af borgmesteren, der havde slået sig ned hos håndværkerne, som arbejder på hans halvfærdige hus, og jeg blev budt med til gildet. Jeg fik serveret en omgang hjemmedyrket ko i egen lage, og selvom de blev lidt skuffet da jeg høfligt(?) afviste, livede de mere op da jeg roste den hjemmelavede vin. Eller prøvede i det mindste - multumesc, bine bine - kæmpesmil. Nå, men halvsnaldret opdagede jeg at Aram var kommet. Kram, og så skulle der lige snakkes lidt mere (salud, multumesc, bine, bine,), og her var det så, at det fantastiske skete: Aram tog initiv til at få flyttet køleskab, komfur (rengjort vel at mærke) og køkkenting op i vores nye køkken! Det skal siges, at han først sagde "en af dagene", men da jeg spurgte, om vi ikke skulle gøre det NU, var han med. Jeg er så glad, for jeg sidder nu og skriver i køkkenet med god mad i maven (pasta med tomatsovs, løg, hvidløg og krydderier) og lugten af røgelse i næseborene, mens jeg hører Teitur og Aram, der taler armensk i baggrunden. Jeg føler mig træt, men lykkelig.